</> Plainsite
Forside Pakker Kontakt
Skriv til mig →
Forside Pakker FAQ Kontakt
Juridisk · Vilkår

Handels­betingelser.

De vilkår der gælder, når du køber en hjemmeside gennem Plainsite. Kort, konkret og på almindeligt dansk.

1. Udbyder

Plainsite (CVR 46384040) tilbyder design, opsætning og drift af hjemmesider til små virksomheder. Kontakt: [email protected].

2. Abonnement

Ydelsen leveres som et månedligt abonnement. Der er ingen binding, og du kan opsige med udløb af løbende måned. Abonnementet dækker:

  • Design og opsætning af hjemmeside.
  • Hosting, SSL-certifikat og domænedrift.
  • Løbende vedligehold i det omfang pakken tillader.
  • Teknisk support inden for åbningstid.

3. Pris og betaling

Priser fremgår af prisoversigten på plainsite.dk og faktureres månedligt forud. Betaling sker via faktura eller betalingskort. Alle priser er i DKK og eksklusive moms.

Første faktura udstedes når hjemmesiden går live og du har godkendt den endelige version.

4. Udkast og godkendelse

Efter den indledende samtale bygger jeg hele din hjemmeside gratis — ikke bare et udkast, men den færdige side. Du betaler intet før du har godkendt den og den er sat i produktion. Siger du nej, koster det ingenting.

5. Ændringer og omfang

Inkluderede ændringer pr. måned afhænger af pakke: Online inkluderer 1 ændring, Synlig inkluderer 3 ændringer, Vækst inkluderer ubegrænsede småændringer med svar inden for 24 timer. Ændringer ud over pakkens omfang aftales separat og afregnes særskilt.

Større redesigns eller nye funktioner er ikke omfattet af abonnementet og tilbydes på projektbasis.

6. Opsigelse

Du kan til enhver tid opsige abonnementet ved at skrive til [email protected]. Opsigelsen træder i kraft ved udløb af indeværende måned.

Ved opsigelse stopper hosting, drift og vedligehold. Du beholder rettighederne til dit domæne samt det indhold du selv har leveret (tekster, billeder).

7. Ejendomsret

Du ejer indhold, tekster og billeder du har leveret. Plainsite bevarer rettighederne til selve opsætningen og det tekniske setup der er bygget på Plainsites eget system.

Ved opsigelse kan du få dit indhold eksporteret i et almindeligt læsbart format uden ekstra omkostning.

8. Ansvar

Plainsite tilstræber maksimal oppetid, men kan ikke holdes ansvarlig for indirekte tab som følge af nedetid, driftsafbrydelser eller tredjepartssystemer. Ansvar er begrænset til det beløb du har betalt for de seneste tre måneder.

9. Fortrolighed

Alt materiale du deler med mig i forbindelse med dit projekt behandles fortroligt. Se også privatlivspolitikken.

10. Lovvalg og tvister

Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister søges løst i mindelighed og kan derefter indbringes for de danske domstole.

Senest opdateret · April 2026

Tænker du på en
ny hjemmeside?

Skriv til mig →
Site
Forside Pakker Kontakt
Mere
FAQ Privatlivspolitik Vilkår Dashboard
Kontakt
[email protected]
Aarhus, Danmark
Svar inden for to hverdage.
</> Plainsite
© 2024–2026 · TOBIAS GUTKIN · CVR 46384040
SAT I FRAUNCES, INTER TIGHT, JETBRAINS MONO